Chantal Remy
Når man kører ind i hjertet af Mory-Saint-Denis og svinger ind på Domaine Chantal Remy’s gårdsplads, fra den lille rundkørsel på Place du Monuments, går tiden lidt i stå. Følelsen af glæde bobler op ved, at fornemme en snert af, hvordan det gamle Bourgogne har taget sig ud. Fra gårdspladsen ledes man om bag de gamle bygninger til en have, hvor man pludselig står for foden af Grand Cru-markerne Clos de Tart og Clos des Lambrays. Man opsluges ganske enkelt af den enestående udsigt.
Den nederste østlige del af Clos de Lambrays kaldes Meix Rentier. Denne del af marken er nabo til Domaine Chantal Remy’s genopdyrkede Monopol-mark, Clos des Rosiers, som har sit navn efter den rosenhave, der tidligere – i nogle årtier – dækkede arealet. Selvsagt frembringer Clos des Rosiers nogle af de mest delikate, elegante og feminine vine, som ligger fint i tråd med resten af domainets produktion fra mere kendte marker.
Flotte og elegante vine, der udviser stort hensyn til terroiret.
Du kan altid se, hvad du har i kurven, ved at klikke på -ikonet øverst på siden - eller klik på "Gå til kurv"-knappen.
Fortsæt med at handle Gå til kurvFor at handle hos greenwoodfinewine.dk skal du være fyldt 18 år.
Jeg er 18 år eller over Jeg er under 18 år