Philippe Chezeaux
Når man kører ud af Nuits-Saint-Georges og forsætter vestpå af hovedvejen, kommer man straks efter igennem, hvad der – for en vinromantikker – måske virker som et lidt trøstesløst område med småindustri. Her har Domaine Chevillon-Chezeaux til huse, og den muntre Philippe tager venligt i mod. Philippes svigerfar, Michel Chevillion, er 4. generation i et familieforetagende, der dyrker nogle af de skønne jorder omkring byen. Philippe Chezeaux er nu kommet med, som 5. generation, hvilket giver forklaringen på domainets dobbeltnavn.
Nede i kælderen kommer stemningen i vejret. Forholdene er perfekte, og Philippe er ikke kun et positivt menneske, men også en stor kapacitet, når det gælder jord-til-bord-processen for hans vine.
Nuits-Saint-Georges-vine har det mørke og maskuline som pejlemærke, og selvom man måske er lidt forbeholden på grund af domainets beliggenhed, så tager fornuften hurtigt rorstangen fra følelserne, og bekræfter vinenes oprindelse med to streger under. Philippe formår at skabe vine, der er tro mod områdets klassiske udtryk, og han formår også, at give dem en rød tråd af elegance, der gør dem yderst behagelige at drikke.
Dette er vin, man bliver rigtig godt bekendt med – og vender tilbage til – når man pludselig må genforenes med smagen af Nuits-Saint-Georges.
Domaine Chevillon-Chezeaux, Nuits-Saint-Georges (Bourgogne).
Du kan altid se, hvad du har i kurven, ved at klikke på -ikonet øverst på siden - eller klik på "Gå til kurv"-knappen.
Fortsæt med at handle Gå til kurvFor at handle hos greenwoodfinewine.dk skal du være fyldt 18 år.
Jeg er 18 år eller over Jeg er under 18 år