Piemonte

Piemonte-regionen er hjemsted for et utal af Italiens store vine, hvoraf områderne Barolo og Barbaresco kendes af de fleste.
Piemonte strækker sig i nordvest fra foden af Alperne (deraf navnet) ned til Middelhavet i syd, dog afskærmet af den Liguriske kyst, som er et separat område, og videre ind i den Norditalienske Po slette mod øst, hvor Lombardiets vestlige områder begynder.
I de nok mest kendte Piemonte-områder dyrkes vinen på Nebbiolo-druen, mens andre områder har stor succes med Barbera-druen.
I Langhe-området dyrkes druerne Arneis, Sauvignon Blanc, Chardonnay, Dolcetto, Favorita, Freisa - og den kendte Nebbiolo selvfølgelig.
Vecchio Piemonte (det gamle Piemonte) ligger i den lille, sydlige kile af Lombardiet, der stikker ned imellem Piemonte og Emilia Romagna. I dette smukke, rolige, bakkede landskab, hvor nogle af vinhusene har marker i to eller i alle tre regioner, skabes der nogle godt gemte stjerner.
Hér blandes Barbera-druen med den lokale Bonarda-drue. Blanding frembringer nogle tørre, kraftige vine, der med frugtede og saftige toner gør dem aldeles ideelle til det italienske køkken.
Velkommen til Piemonte!
Vores vinhuse i Piemonte:
- Azelia Azienda Agricola (Langhe, Barbera d'Alba, Barolo)
- Castello di Neive Azienda Agricola (Langhe)